Om mig

blev jeg fascineret af sort-hvid fotografi. Dengang i Slovakiet, hvor jeg voksede op, gav min far – en passioneret hobbyfotograf, mig som 12-årig mit første kamera i hånden og sagde: „Søn, få det bedste ud af det!“. Siden den dag vidste jeg, hvad min bestemmelse var. Hjemme på badeværelset fremkaldte jeg så de første billeder, hvilket ofte skabte utilfredshed hos min mor, når hun i flere timer ikke kunne komme ind på badeværelset i den lille lejlighed i betonbyggeriet…

 

Efter årtusindskiftet

skyllede livet mig til Tyskland, hvor jeg ved et tilfælde strandede på Sild og boede i en gammel VW-bus i årevis. Det fulgte et ubekymret liv som surfer, spækket med alle mulige jobs og ideer, som jeg holdt mig flydende med. Og resten af tiden tilbragte jeg bogstaveligt talt på vandet. I 2011 besluttede jeg mig for at hellige mig fuldt ud til min fotografiske passion.

 

For mig har fotografering altid været en følelse.

En følelse, der kan fastholdes for evigt. Jeg troede, jeg kunne besejre tiden med mine billeder og dermed gøre øjeblikke udødelige. Og siden jeg også har fået min egen familie og børn, ved jeg, hvor hurtigt tiden flyver forbi os, og hvor forgængelige og dyrebare øjeblikkene er. Mit arbejde kræver altid nye ideer af mig, for jeg tager billeder til dem, der ønsker andre billeder. Og derfor kan jeg heller ikke leve op til alles forventninger.